+45 71 99 32 36 help@bitcoinpartner.dk

CRYPTO-RANSOMWARE

– EN AF INTERNETTETS STØRSTE TRUSLER

Crypto-ransomware er en form for skadelig software, der kan angribe computere. Inficeres en computer med crypto-ransomware, blokeres dens bruger eller brugeres adgang til data, imens der fra en it-kriminels side gives trusler: Hvis ikke computerens ejer(e) betaler en bestemt løsesum, forbliver den blokerede data låst, eller der kan trues med at den slettes eller offentliggøres.

Det, der konkret sker, når en computer inficeres med ransomware er, at den bliver inficeret af en såkaldt trojansk hest. En trojansk hest er et ondsindet computerprogram, altså eksempelvis crypto-ransomware, der er “forklædt” som et almindeligt, nyttigt computerprogram – for eksempel en sikkerhedsopdatering. Når man installerer et ukendt program eller en ny opdatering på sin computer, risikerer man altså at installere et “ondt” program i forklædning af et godartet, og man kan på den måde få en virus.

Crypto-ransomware er desværre ret populær hos internetforbrydere. Det er forholdsvis nemt og billiget at udføre denne type kriminalitet, og dens profitmargen er enorm. Et malware-program koster ikke mere end mellem 100 og 10.000 dollars på internettet og firmaerne, der forhandler dem, tilbyder endda løbende opdateringer samt kundesupport til deres købere.

Således fandt der alene i de første fire måneder af år 2015, over 800.000 malware-angreb sted på verdensplan skriver computerworld.dk. Crypto-ransomware er én af de mest udbredte og skadelige trusler, der eksisterer på internettet i dag.

Hvad kan du gøre mod Crypto-ransomware?

På sphos.com anbefales det derfor, at man først og fremmest udfører backup på sin computer så tit som muligt (dette sikrer dig også mod en lang række andre farer, som truer med at frarøve dig din data). Der ud over er det vigtigt at være ekstremt opmærksom, når du downloader nye programmer og opdateringer.

Der findes også en lang række produkter, der beskytter mod virus, spyware, malware og så videre. Det kan ofte godt betale sig at investere i en sådan sikring, for er din computer først ramt af crypto-ransomware, er der ofte ikke anden udvej end at betale den løsesum, der forlanges.